Infinity

Som ung teenager midt i 80’erne, stiftede jeg bekendtskab med et sæt Infinity RS1 drevet af Threshold forstærkere. Det var virkelig en oplevelse. Der findes mange gode højttalere, men mødet med RS1 gjorde så stort et indtryk, at jeg siden har haft en særlig forkærlighed for Infinity.

Jeg har derfor samlet billeder, brochurer og teknisk information, på de klassiske Infinity højttalere. Vælg serie i “Infinity” menuen, for at se overblik og information om de enkelte modeller. Der vil komme flere modeller og mere information på, efterhånden som jeg har mulighed for det.

Infinity Systems, Inc. lavede gennem 70’erne og 80’erne nogle af verdens bedste højttalere. Topmodellen IRS (Infinity Reference Standard), der kom i 1980, er stadig en imponerende referencehøjttaler. Medstifter og ingeniør Arnie Nudell stod bag de fleste designs og nyudviklinger, bl.a. de kendte EMIT og EMIM båndenheder. Efter han forlod Infinity i 1989, gik det gradvist ned af bakke med kvaliteten, og den sidste ægte Infinity model er fra 1996. Harman (der havde ejet Infinity Systems siden 1983) brugte derefter primært Infinity som varemærke til at sælge billigere og lidt mere ordinære højttalere.

Arnie Nudell startede efterfølgende firmaet Genesis, hvor han videreudviklede IRS systemet, der blev omdøbt til Genesis 1. Nudell arbejder ikke længere i Genesis, men de laver stadig meget imponerede højttalere i ånden fra de klassiske Infinity IRS:

Teknologien og erfaringen fra de støreste og dyreste modeller, blev også brugt til en række modeller i mere “normale” størrelser og prisniveauer. Som med andre kvalitetshøjttalere, holder de ofte meget længe, og mange gamle Infinity er derfor stadig i brug. Som brugtkøb kan man få en virkelig god højttaler, og til en brøkdel af hvad en ny tilsvarende koster. Nogen modeller, som RS Kappa 9, har fået lidt kultstatus, og er relativt dyre. Reservedele kan være et problem, så det er bedst at finde nogle der er velholdt og i god stand.

Comments are closed.

Social Media Auto Publish Powered By : XYZScripts.com