Fotos fra service af en lidt sjælden dansk forstærker. Den er solidt lavet, og designet hovedsagligt til PA brug. Den har dog almindelige højttalerterminaler, da Speakon stik på dette tidspunkt (ca. 1988), endnu ikke var blevet standarden for PA lydudstyr. Den er blæserkølet, men er støjsvag nok til at have i stuen, for blæseren bliver først støjende ved så højt musikniveau, at man alligevel ikke kan høre den. Der var ikke nogen alvorlige fejl på den, men en række knækkede lodninger der skulle repareres, og så skulle den renses for støv og snavs.

Og hvordan lyder sådan en fætter egentligt ?
Kan den bruges som seriøs hifi, eller er det “kun” PA-lyd der kommer ud ?
Mvh Bo
Jeg lavede ikke nogen lyttetest som sådan, men baseret på den tekniske opbygning, vil jeg tro den er udemærket. Ikke i samme klasse som en rigtigt god Hifi forstærker, men nok bedre end de fleste billige “Hifi” forstærkere, og bedre end de fleste Class-D (PA) forstærkere. Blæserkølingen kan dog være en støjgene for nogen.
Hey! Jeg har haft 2stk af dem, de lyder bedre end gennem snittet af forstærkere af den årgang.Men helt korrekt de har problemer med løseforbindelser/dårlige lodninger. Blæser støj syntes jeg ikke var et problem.
Hilsen Jesper