KEF er bl.a. kendt for deres specielle koblede basenheder, som er direkte forbundede med en alustang. Enhederne i disse højttalere har to kantophæng hver: Ét i yderkanten som normalt, og ét lille i midten hvor alustangen går igennem. Begge typer ophæng smuldrer med alderen, og bør udskiftes nu på mange af disse modeller. Mellemtonerne har en anden type kantophæng, og holder længere. Disse højttalere er lidt komplicerede at adskille (og samle igen), men det kan sagtens lade sig gøre at reparere dem. Her er fotos fra rep. af et sæt KEF 104/2, som har 8″ basenheder.
Delefiltrene på disse fungerede stadig ok, så dem lod vi være. Men ellers bør man generelt udskifte alle kondensatorer af elektrolyt-typen når de er over 20 år gamle – i hvert fald hvis man vil have den bedst mulige lyd ud af højttaleren.