Luxman M-02 er en vellydende og ret holdbar effektforstærker, men har især ét svagt punkt, nemlig højttalerterminalerne: Det var noget skrammel allerede da de var nye, og godt 30 år senere er de nærmest ubrugelige. Her er billeder af de nedslidte originale. Bemærk hvor mange overgange og forbindelser signalet skal igennem.


Her ses de nye terminaler monteret, der kan tage tykkere ledninger og også bananstik.
Stor forbedring!


Jeg har loddet ledninger direkte i hullerne på PCB, hvor der før sad et stik monteret. Samlet set, er der nu kun 2 samlinger fra PCB til terminaler, hvor der før var 5-6 stykker. På grund af det specielle (ringe) design, er det nødvendigt at lave en monteringsplade, for at kunne montere andre terminaler. Jeg lavede en i glasfiber, som anvender de originale huller i bagpladen. Så slap jeg for at bore nye huller, og hvis man senere skulle ønske det, kan man føre forstærkeren tilbage til original tilstand.