Snell C/II fra skrotpladsen

Under et besøg på genbrugspladsen, bemærkede en kunde nogle Snell C/II der var smidt til elektronikskrot (!). Det er en af de lidt større Snell modeller, og er meget tungere end de ser ud til. De blev reddet op af containeren, og kom så til reparation hos mig. De havde lidt småskrammer, men ikke noget alvorligt. Desværre var den ene basenhed og diskant blevt ødelagt under “opholdet” på genbrugspladsen. Ellers havde det været nok med nye kantophæng på basenhederne – men da de originale alligevel var ret slidte, var det måske ikke så stort et tab.

Reparation: Jeg monterede to nye Scanspeak diskanter, som svarer næsten præcist til de originale (der var Vifa DK), og har en fin lyd uden at koste særligt meget. Passende erstatning for de originale basenheder var lidt mere vanskeligt, men jeg fandt frem til nogle Monacor enheder (SPH-255) der viste sig at være en god erstatning – både fysisk og elektrisk. Nogle Snell “purister” vil måske være skeptiske over denne løsning, men Monacor laver mange glimrende højttalerenheder, og resultatet taler (spiller) for sig selv.

Delefiltrene var der faktisk ingen fejl på, kun et par komponenter der var gået løs. Det er høj kvalitet – gode MKT kondensatorer og solide spoler, og de kan holde mange år endnu uden problemer.

Leave a Comment

Social Media Auto Publish Powered By : XYZScripts.com